mandag den 29. april 2013

Sukkerfri dessert


Sukkerfri dessert.

Det bliver vel sommer på et eller andet tidspunkt. Og derfor vil jeg dele denne opskrift med jer, som er nem, og yderst lækker.



Da jeg jo ikke tåler sukker, er det somme tider lidt trist at være med til sidste del af et måltid, hvis der skal kage på bordet som dessert eller en god gang is.

Denne opskrift har jeg fået af en ven, så jeg også nemt kan få noget dessert.

Der skal bruges følgende:

1 pose frosne bær efter eget valg (200 gr.)
Korn af 1/2  stang vanillie (der kan bruges vanillie sukker i stedet)
1/2 spsk sødemiddel, jeg bruger den fra IsIs da den virker mindst kunstig
1/4 l. piskefløde

Hæld bær i en skål, tilsæt vanillie, sød, og fløde.
Pisk med håndmixer til det hele er en fast masse, og bærrene er helt pisket ud.

Server straks evt. med lidt friske bær på toppen.

:-) MUMS det er lige så godt som soft ice..

mandag den 1. april 2013

Sukkerfri æblekage


Sukkerfri æblekage


Da det meste på denne blog, er kager tilsat sukker, syntes jeg lige at jeg ville bringe en af "mine kager" som jeg har lavet her i påsken. 
Den er helt uden sukker, som jeg jo ikke kan tåle.

Opskriften er her hvis I har lyst til at prøve et lidt mindre kalorie fyldt alternativ.

Ingredienser:

4-6 pers.

3 æg
70-75 gr. Perfekt Fit pulver (sødemiddel)
4 store madæbler
50 gr. mandler
1 1/2 tsk vaniliesukker 
1 tsk bagepulver
1 til 2 tsk kanel
120 gr. mel
Fedtstof til formen

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 200 grader

Pisk æggene godt sammen til en luftig og hvid skum

Skræl æblerne og riv dem

Hak mandlerne fint i en mini hakker eller lign

Æbler og mandler kommes i æggene

Bland vanilie sukker, Perfekt Fit, kanel, og bagepulver i melet. Sigt det i dejen. Vendes godt rundt til det er helt blandet.

Hæld dejen i en smurt tærteform, og bag i ca 30 min. 
Et fif fra Cake Boss er, at når det dufter af nybagt kage, så er kagen færdig. :-)

Spises lun med flødeskum eller creme fraiche med vanilie i.